Med TO+ sikrer vi vedvarende fokus på borgerne
TO+ i Fredensborg kommune
Fredensborg kommune har anvendt Symmetrics TO+ platform i godt et år. Det har ført til en mere systematisk arbejdsproces i hjemmeplejen, større tryghed i overleveringen af observationer og et generelt højnet niveau i de faglige drøftelser. Gruppeleder Lis Rutkjær fortæller om nye og mere hensigtsmæssige arbejdsgange, større konsekvens i registreringen og mindre digitaliseringsskepsis blandt medarbejderne.
Nu er der ingen observationer, der bliver glemt
Fredensborg kommune begyndte at arbejde med tidlig opsporing allerede i 2013, hvor de brugte en papirudgave af ændringsskemaet både i hjemmeplejen og i plejeboligerne. Men det var først, da Symmetrics digitale udgave blev implementeret i Nivågruppen i Nivå, at det for alvor rykkede ved hjemmeplejens arbejdsgange.
Vi kom i gang med TO+ i hjemmeplejen i Fredensborg kommune i november 2014. En af de helt større ændringer er, at vi nu kan være sikre på, at alle observationer bliver registreret og delt med resten af medarbejdergruppen. Tidligere kunne observationer godt blive glemt mellem besøg hos borgeren og det efterfølgende faglige møde. Det har givet et helt andet fokus på ændringer, ikke mindst de små ændringer, som kan betyde alverden for borgerens tilstand, men som sjældent blev indberettet før. Fagligheden er helt klart steget i takt med, at vi har lært at fokusere på ændringer. Vi har lært at sætte helt præcise ord på vores observationer, så vi på et tidligt stadie kan igangsætte den rette handleplan. Det er en betydelig forandring.
Tavlerne sikrer vedvarende fokus på alle borgere
TO+ tavlerne fungerer som et kommunikations- og overbliksværktøj for hjemmeplejens teams og understøtter deres arbejde med tidlig opsporing. Ikke mindst letter de overleveringen af oplysninger på tværs af vagtlag og faggrupper.
Triagetavlerne giver et fantastisk overblik og sikrer, at der døgnet rundt er fokus på borgerne. Tavlerne er tændt 24/7, så alle vores vagtlag har uhindret adgang til at se status på de borgere, som de skal besøge. Aften- og nattevagterne kan med udgangspunkt i de oplysninger, der er tilgængelige på tavlerne, prioritere i deres planlægning af de daglige besøg. På triagemøderne udarbejder vi med udgangspunkt i tavlerne handleplaner for de borgere, der har behov for det.
Det rette værktøj til opgaven
TO+ app’en samler otte værktøjer, som alle er anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Forskellige faggrupper bruger værktøjerne til at understøtte deres specifikke opgaver.
De mange værktøjer, som er samlet et og samme sted i app’en, var en væsentlig grund til, at vi valgte Symmetrics løsning. Det er fantastisk brugervenligt. Ændringsskemaet er hjælpernes daglige værktøj og danner basis for triagen. Diætisterne bruger ernæringsværktøjet, og stole- og gangtesten bliver brugt i plejecentret, både når borgerne flytter ind og så igen nogle måneder efter. Smertevurderingsskalaen bruger vi både i hjemmeplejen og på plejecentrene – værktøjet er meget nemt at håndtere og giver nøjagtige registreringer.
Fagligheden og samarbejdet er blevet løftet
Den systematisering af arbejdsgangene, som fulgte med TO+, kom med en sidegevinst i form af et højere fagligt niveau og et bedre samarbejde mellem alle de forskellige faggrupper, der er involveret i borgerens pleje.
Implementeringen af TO+ har givet os et stort fagligt løft. Vi bliver hele tiden bedre til at følge på selv de mindste ændringer. Det bliver registreret og drøftet på en helt ny og mere systematisk måde. Før tænkte SOSU-hjælperen for eksempel ikke over, hvorfor borgeren ikke længere vander sine blomster – man vandede dem bare for hende. Nu er der kommet en anderledes bevidsthed om, at det kan være et tegn på forværring i borgerens tilstand: man registrerer det, drøfter det og handler på det. SOSU-hjælpere, assistenter, sygeplejersker og gruppeledere holder møder sammen og tager triagebeslutningerne i fællesskab. De er forpligtet til at lave en handleplan, hvilket betyder, at der med sikkerhed bliver fulgt op på de observerede ændringer. Det har resulteret i et langt bedre samarbejde faggrupperne imellem.
Ikke alle IT-systemer er besværlige
Implementeringen af et nyt IT-system eller nye digitale værktøjer på en arbejdsplads kan godt skabe utryghed eller modstand blandt medarbejderne. Symmetrics fokus på brugerinvolvering, tilpasning og hurtigt feedback har skabt tryghed i en proces, som nødvendigvis også byder på udfordinger.
Vi gik ind i samarbejdet med Symmetric med begejstring, fordi vi fra starten kunne se, hvordan det ville lette og systematisere vores arbejde. Vi havde naturligvis også mere forbeholdne medarbejdere – ikke alle kaster sig med glæde over nye IT-systemer. Men vi gjorde meget ud af at vise tavlernes funktionalitet og indretning, vise hvor smart og nemt det var at gå til. Alt i alt gik det fantastisk. Vi brugte sidemandsoplæring, og medarbejderne lærte lynhurtigt systemet. Det har været en uventet positiv effekt at finde ud af, at IT ikke nødvendigvis er lig med besvær. Det har afmonteret den digitaliseringsskepsis, der var blandt personalet. Samarbejdet med Symmetric har fungeret virkelig upåklageligt, både under implementeringen, og når vi efterfølgende har haft brug for support. Man kan bare skrive, man får et sagsnummer, og vi får lynhurtigt en tilbagemelding. Det giver en stor tryghed.