TIDLIG OPSPORING PLUS
Tidlig Opsporing Plus er en integreret platform for dataopsamling, kommunikation og overblik. Platformen sikrer, at I på et tidligt stadie kan registrere og reagere på sygdomstegn, underernæring eller nedsat funktionsniveau hos ældre borgere.
Større opmærksomhed på ændringer i borgerens tilstand giver jer mulighed for hurtigere beslutningsprocesser og tidlige, målrettede indsatser. I sparer dyre hospitalsindlæggelser og genoptræningsforløb og kan bruge midlerne på at øge borgerenes livskvalitet med bedre pleje og omsorg.
Alle oplysninger registreres og deles automatisk. Det giver jer større tryghed, når oplysninger skal overleveres mellem de forskellige faggrupper og teams. TO+ tavlerne sikrer fælles overblik for alle medarbejdere og understøtter en reflekterende, tværfaglig tilgang til ændringer i borgerens habituelle tilstand.
Hvad opnår I med TO+?
Ring til os på 6179 6957 eller skriv til info@symmetric.dk for at høre nærmere
Med Symmetrics TO+ får I en samlet løsning, hvor tilpasning af arbejdsgange, lokal forankring, evaluering og effektvurdering er tænkt ind fra starten. Vi forankrer teknologien i jeres arbejdspraksis og sikrer, at I kommer i mål med de nye arbejdsgange.
Vi udvælger i samarbejde en række indikatorer (KPI’er), som er vigtige for netop jeres arbejde med tidlig opsporing. En vigtig del af implementeringen er at tydeliggøre og kommunikere, hvordan TO+ skal indgå i jeres daglige arbejdspraksis.
Vi sikrer en bred formidling med dyb involvering af samtlige brugergrupper i alle projektets faser. Vi tilpasser implementeringsprocessen i overensstemmelse med jeres behov og og strukturen i jeres organisation.
Certificering til omsorgssystemer
Udvalg af kommuner som bruger TO+
Det siger kommunerne om TO+
Læs beretningerne om TO+
Allerød kommune fik større tryghed i registreringerne med TO+.
Gladsaxe kommune fik implementeret en tilpasset udgave af TO+.
TO+ understøtter arbejdet med tidlig opsporing i Fredensborg.
TO+ økosystem
I registrerer med få klik data i TidligOpsporings-app’en under besøg hos borgeren. Så snart I foretager en registrering, gemmes den automatisk i den fælles database, så I tydeligt kan følge borgerens udvikling på tavlerne under de fælles faglige møder.
App’en udregner resultaterne og kommer med anbefalinger, så I ikke skal bruge tid på at udregne ganghastigheder, pointscores osv. I kan se samtlige registreringer foretaget af medarbejderene i gruppen, uden at skulle slå op i tunge journalsystemer.
I deler informationer på tværs af medarbejdere og teams, så alle er opdateret om ændringer i borgernes tilstand. Det skaber øget opmærksomhed om behovet for tiltag, forbedrer samarbejdet i og på tværs af teams og danner grundlag for hurtigere handling.
App’en: dataopsamling og beslutningsstøtte
Symmetrics TidligOpsporings-app har en yderst brugervenlig grænseflade, som tillader jeres plejepersonale at foretage fleksible registreringer af ændringer, som er relevante for borgernes tilstand. App’en udregner resultaterne og kommer med anbefalinger, så I ikke skal bruge tid på at udregne ganghastigheder, pointscores osv.
Kernen består af otte værktøjer til brug for bl.a. tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring hos den ældre medicinske patient. Alle værktøjer er anbefalet af Sundhedsstyrelsen.
Udover basisværktøjerne har vi en række værktøjer, som er målrettet til specifikke behov eller praksis. På baggrund af den løbende dialog med vores brugere tilføjer vi nye værktøjer til kataloget, som kan tilvælges af alle kommuner.
Værktøjer i TO+
Tavlen: fælles overblik og videndeling
TidligOpsporing-tavlerne bruges i symbiose med app’en og består af fire moduler: triageoverblik, borgerindblik, administration og statistik. Tavlerne visualiserer de oplysninger, som medarbejderne i teamet har registreret via app’en, og giver et tydeligt overblik over både en udvalgt borgergruppe og den enkelte borgers udvikling.
Tavleoversigten er web-baseret og kan tilgås fra computere og tablets. Medarbejderne har til enhver tid adgang til de visninger, de har rettigheder til, og får indblik i relevante data om borgerenes udvikling. Tavlerne danner et overskueligt udgangspunkt for tværfaglige tavlemøder og understøtter den faglige diskussion.
Alle medarbejdere kan få overblik over og diskutere udviklingen i borgernes funktionsniveau. Er der tendenser til potentielt alarmerende ændringer, kan de nødvendige indsatser straks igangsættes: prioritering af en bestemt type ydelser, opkvalificering af medarbejdergruppen eller andet.
Ekstra modul til plejecentret
TO+ Plejecenter er med samme brugervenlige design, en registreringsplatform specifikt designet til brug af medarbejdere i samme hus. Med TO+ Plejecenter får I værktøjer, et udvidet borgerindblik og tavleoversigt, som giver overblik og registreringsmuligheder, på centrets stationære computerskærme. Platformen er jeres daglige overblik over beboere og medarbejderes observationer.
I samarbejde med interesserede kommuner, har vi designet et TO+ plejecenter-modul, med funktioner og værktøjer, målrettet behovene på et plejecenteret. Modulet giver jer værktøjer, overblik og funktioner, specifikt designet til brug på plejecentre, kombineret med vores velafprøvede TO+. Dette sikrer, at medarbejdere på tværs af fagligheder altid kan få det fulde overblik over beboerens status.
TO+ Plejecenter giver et borgerindblik med fire nye værktøjer, mulighed for at registrere dagens ansvarsperson, samt eventuelle beskeder fra tidligere vagtteams. Således kan I nemt og hurtigt få overblik over den enkelte beboers tilstand. I triageoverblikket fås et overblik over alle beboeres triagering, samt fokuspunkter og ansvarsperson for den enkelte beboer.