Ved du (næsten) alt, hvad der er at vide om udvikling af apps til iOS (og gerne Android)? Har du fokus på at skabe en optimal brugeroplevelse, og kan du levere til de aftalte deadlines? Så er det dig, vi søger til at udvikle, optimere og vedligeholde vores eksisterende og kommende apps.
Symmetric leverer blandt andet innovative digitale løsninger til regioner og kommuner. Vi er midt i en spændende tid, hvor vi udvider vores forretningsområder, og skal derfor sætte turbo på vores appudvikling.
Hvad skal du
Du skal i samarbejde med vores udviklerteam:
- udvikle apps til dataindsamling og beslutningsstøtte indenfor sundhedssektoren
- vedligeholde eksisterende apps til TidligOpsporing
- udvikle nye apps i samarbejde med vores kreative team.
Du får lov til at fokusere på det, du gør bedst, men vi forventer, at du kan og har lyst til at blive involveret i hele app-udviklingsprocessen. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til noget af nedenstående og er villig til at lære det, du ikke allerede mestrer:
- iOS
- C#
- Java
- API
Vi har en stejl læringskurve, men du får mulighed for at oversætte din utvivlsomt solide teoretiske fundament til værdifuld erfaring, som du kan bruge i din videre karriere.
Hvem er du?
Du har masser af idéer og kan fra din første dag på kontoret bidrage med løsningsforslag til vores app-udvikling. Du er selvkørende og trives godt med frihed under ansvar. Det er afgørende, at du forstår hvor vigtige deadines er, og er klar til at at give det en ekstra skalle, når og hvis det er nødvendigt.
Vi forventer, at du som minimum har:
- relevant og dokumenteret uddannelse/erfaring
- lyst til at blive udfordret, udvikle dine kompetencer og gøre en forskel for mennesker i deres daglige arbejde.
Hvem er du vi?
Vi er en lille men ambitiøs konsulent- of produktudviklingsvirksomhed. Vi har gang i en del spændende projekter og har brug for dig til at hjælpe os med at understøtte dem med fremragende digitale produkter. Vores kontor ligger i hjertet af København, med udsigt over stadens tage.
Send os en kort ansøgning, CV og evt portefølje på job@symmetric.dk. Ring gerne på 6179 6957 eller skriv på jari@symmetric.dk, hvis du har spørgsmål.